Når vi behandler din elbil er vi meget opmærksomme på ikke at behandle på batteripakken med slidlag. Denne er dog det eneste, der ikke behandles. Det vil sige, at alle hulrum, døre, motorklapper m.m., bliver behandlet med et tyndt produkt og forende og bagende af bilen bliver også behandlet med slidlagsprodukt. Der påføres en smule mindre produkt på elbiler sammenholdt med konventionelle biler, drevet på benzin eller diesel. Det er dog sådan, at når vi sprøjter en elbil eller hybridbil i dag, er der væsentligt mere håndtering af selve bilen. Adskillelsen tager længere tid, hvor meget mere omkring batteripakke afdækkes af plast, som skal afmonteres for at kunne behandle alle hulrum m.m. omkring batteripakken og beslag der bærer batteripakken, hvor vi tit ser en del rustangreb. Der går desuden en del tid på neddækning af orange højspændingskabler under bilen, da disse ikke må blive farvet med produkt, da redningsmandskab skal kunne se den orange farve på kablerne, så de ikke ved et uheld klipper kablerne over.
Så alt afspejler vores priser, den tid og materialer, der går med håndtering og behandling af bilen. Vi laver selv vores sprøjteanvisninger på nye bilmodeller, hvor vi adskiller nye bilmodeller og finder ud af, hvor længe det tager, og hvor der skal behandles, og hvor der skal neddækkes. Herefter fastsætter centrene deres priser efter dette.